Forårsengen blomstrer

For to år siden var dette et gravsted, et mosebed i en boligblok-græsplæne, dækket af barkflis og uden en eneste blomst. Jeg spurgte ingen, før jeg gik i gang – og ingen har heldigvis beklaget sig.

Jeg er SÅ vild med min lille eng her. Kodriverne blev evakueret fra en brakmark, hvor lige nu er bulldozere og gravemaskiner, perlehyacinterne er en arv fra afdøde nabo M, og vibeæggene købte jeg selv i efteråret og satte (60 stk), fordi jeg elsker netop denne kombination. Senere kommer der også rabarber, hvidløg, torskemund og rosenkatost – og mon ikke nogle af sommerblomsterne fra vindueskarmen kan flytte herned?

I det fjerne ses højbedet med tulipaner, som alle er kommet igen i år, og det andet mosebed med hortensia, iris, bregner, løvefod, star, astilbe og engnellikerod. Iris og engnellikerod har jeg købt på Haveselskabets plantemarked – resten er hentet og arvet.

I sne står urt og busk i skjul

Kære dagbog, nu gider jeg faktisk ikke se på mere sne. Det er 28. marts, onsdag op til påske, og påskeliljerne er ikke i nærheden af at vise sig – not even close.

Sidste år begyndte jeg alt for tidligt på at så (i februar), og jeg havde potter stående over det hele uden at kunne få dem videre, fordi der stadig var koldt udenfor. Det skulle blive anderledes i år, besluttede jeg – og det skal jeg love for, at det er blevet. Om et øjeblik er det april, og jeg har endnu ikke sået et frø.

Nu må denne forskydning af årstiderne gerne høre op, så jeg kan komme i gang med arbejdet. Jeg mindes ikke at have set vintergækker i fuldt flor så sent på vinteren – teknisk set en måned inde i foråret. Omslag i vejret nu, tak.

Ventetid, mens jorden er frysetørret

Foto: Retning mod vest. Til venstre monsterhøje birketræer i sydskellet. Fjernest handyr under birken i vesthjørnet. Marts 2018.

Jeg sidder med kaffe og en strålende solopgang lige i ansigtet og hører Cornelis Vreeswijk. Det kunne være værre. Den sibiriske blæst (chillfactor cirka -15) gør det ellers en anelse vanskeligt at nyde foråret lige nu, og jeg er indebrændt utålmodig for at komme i jorden. Udenfor omkring Sidselsminde står små stædige tuer af vintergækker, som jeg nåede at flytte, inden kulden for alvor slog til. De har heldigvis overlevet den barske behandling at blive flyttet inden blomstringen, og de skal få lov at befolke jorden i hele min udsigt fra stuevinduerne.

Kriterier: Spiseligt. Senere udvælger jeg efter, at det også skal passe til en dansk naturhave.

Mens jeg venter på foråret, laver jeg lister. Sommerhushaven er som tidligere nævnt overgroet som et gammelt eventyrslot, hvor tiden er stået stille i årtier. Vi har fældet de første fistne træer, som stod alt for tæt og nærmest var bare bortset fra en lille dusk grene otte meter oppe. De lignede træernes svar på en nytårsraket fra Harald Nyborg. Desuden har vi ryddet ud i det tætte krat af selvsåede hasselbuske, som takket være havens flittige egern skyder op over det hele.

I stedet har jeg plantet paradisæbletræer, rød hyld, mahonie og nogle små nåletræer, som kan blive holdt i ave i de kommende år. Dertil skal der så småningom komme bærbuske, blomstrende træer og vilde skovbundsplanter, som vi selv eller dyrene kan spise. Vilde planter fra den dansk natur – hæg, slåen, havtorn, pil, primula, ramsløg osv. Og så ryger nogle af de kolossale birke altså. Der står flere birketræer på 25 meter lige i vores sydsol, og hvor flotte og sunde de end er, kommer de godt nok til at tage meget af lyset, når bladene kommer.

Husk insektblomsterne

En lille bøn: Husk bierne (og de øvrige insekter), når du bestiller frø til sommerblomster. Så gerne nogle flade og åbne som klassiske morgenfruer, stolte kavalerer eller margueritter og også gerne nogle grøftekantsblomster som kornblomster, digitalis og valmuer. Og husk gerne nogle, som åbner sig om natten.

Der er noget galt med vores insekter. De forsvinder i alarmerende fart, og det er bekymrende. Vi kan ikke undvære bierne og de andre bestøvende insekter. Jeg synes også, at de er voldtrælse at få i munden, når jeg løber aftentur ved mosen om sommeren, men hvis de pludselig ikke er der, har vi virkelig krise.

Hjælp vores insekter og lav lidt natur til dem – måske med et lille vildt bed eller med enkle sommerblomster som selskabsplanter. Jeg synes også, at de fyldte stokroser, frøkenhatte og tagetes er flotte, men insekterne kan ikke nå ned til midten. Vælg nogle enkle – og lad også gerne nogle af mælkebøtterne og kløverblomsterne stå i græsplænen.

Tak <3

Italienske terrakottadrømme

Jeg har været en tur i Rom, hvor man får komplet overload af italienske gårdmiljøer med sandsten, krukker, springvand, skulpturer, cypresser, pinjer og palmer. Det ville være lidt pompøst både i guerillahaven og i sommerhuset, men lidt havenørd er man vel altid. Jeg kom således til at tabe et par frøstande af nogle stauder, der voksede i Forum Romanum, ned i lommen. Det er formentlig løvehale, der som udgangspunkt foretrækker mere varm og tør jord, end jeg kan tilbyde, men nu ser vi, om jeg kan få den til at spire. Hvis den vil vokse, kan den få noget grus og en plet i solen. Der stod også blomstrende rosmarin og flere slags salvie og timian mellem tempelruinerne – meget middelhavsagtigt.

Jeg drømmer i den grad om det klassiske italienske orangeri, men nu er vores klima nu engang lidt udfordrende for citrus, figner og mimoser. Ganske megen effekt kan opnås med eksempelvis havtorn og palmekål i krukker, og formklippet buksbom kan sagtens trives hos os.

Samlermani – find gratis blomsterløg

Jeg er begyndt at gå på jagt i skovbryn og læhegn, hvor folk i mit område åbenbart smider deres afblomstrede løg og potteplanter. Hvis du gerne vil udvide din beholdning af krokus, påskeliljer, tulipaner og perlehyacinter, er dette et rigtigt godt tip.

Her til morgen samlede jeg omkring 50 spirende krokus, som lå i en bunke i noget krat. Forleden var høsten påskeliljer og lyng i forskellige grader af sørgmodighed, og jeg har for nylig også fundet en skimmia. De kvikker allesammen gevaldigt op i potter oppe på min altan.

Jeg forstår ikke, hvorfor man skiller sig af med løg og stedsegrønne planter, men jeg går ud fra, at det handler om pladsmangel. Jeg elsker personligt genbrugen, selv om det naturligvis er gambling hvad farverne angår. Jeg har vist aldrig set en krokus, jeg ikke brød mig om, så alle slags er velkomne. Især elsker jeg, at miljøet er blevet skånet for en dosis sprøjtegift, som nyindkøbte krokus ellers ville være kommet med.

Efterspørg mindre nyt og genbrug mere <3 Løgplanter er vel nærmest det mest genbrugede, man kan bruge, så prop dem i jorden, når de er afblomstret – evt i en række med potter og det hele. Hent dem så igen til næste år – eller scor dem, som din nabo har kasseret.

Februarfrost og søgen efter liv

Det ser ud til, at der er frost på vej, og det huer mig ikke. Man kan dårligt beklage sig over frostvejr i begyndelsen af februar, men nu har guerillahaven jo skud og knopper over det hele, fordi det hidtil har været så lunt. Jeg håber, at de klarer sig.

Hvis De har en manisk haveejer i husstanden, og vedkommende i øjeblikket glor intenst ned i jorden, kan jeg berolige Dem med, at at dette formentlig årsagen:

Er der liv??

Og det er der. Det øverste billede er en rød sankthansurt, som er i gang med at sende følere ud. Jeg har også set skud i blandt andet akelejer og anisisop, og primulaerne er allerede stærkt på vej. Og så er der jo alle skuddene af krokus, hyacinter, tulipaner, påskeliljer, skilla, fuglemælk og perlehyacinter – foruden de erantis og vintergækker, som allerede er kommet op.

Fik jeg nævnt vintergækkerne?! <3 Oh dear, jeg ender som galanthofil. Jeg craver vintergækker lige nu. De lyser så fint op mod den gråbrune jord med både blade og hvide blomster. Jeg er ret ligeglad med specielle sorter med særligt lange kronblade og gul knop og hvad ved jeg. Jeg vil bare have mange! Det har jeg desværre ikke endnu, men efterhånden må jeg formere min eksisterende bestand og rage nogle flere til mig. De står i små spirende totter i mit nærmeste bed, og jeg hepper hver dag på dem.

Kom nu, kom nu, kom nu…!

Forberedelser til juniblomstring

Jeg googler lige nu variationer over temaet “blomster i maj og juni”. Det føles helt åndssvagt, for det burde være det tidspunkt, hvor der var fuldt flor i haven, men sidste år havde jeg en utålmodig stilstand  i forsommeren, hvor løgene var blomstret af. Det så lidt træls ud med bar jord, slatne krokusblade og strittende, hovedløse tulipanstilke.

I efteråret såede jeg derfor studenternelliker og nogle enkelte hvide kongelys, som nu venter i småpotter på altanen. Desuden må jeg supplere med nogle sommerblomster, som kan lyse op, indtil stauderne kommer. Min nabo havde sidste år nogle søde, lyserødlige morgenfruer, som jeg fik frø af (formentlig Bronzed Beauty), og de burde også kunne times til juniblomstring.

Jeg håber, at det kan lykkes at dyrke mine lysende koboltblå bjergknopurt, som jeg fik taget frø af sidste år. Den blå farve er helt fænomenal. Imidlertid har jeg kun én plante, som jeg reddede fra massakre, før boligselskabet “klargjorde” en af gårdhaverne til den næste beboer – læs: jævnede den med jorden. Bjergknopurten burde kunne sås til april og i teorien blomstre allerede til juni, selv om den er en staude.

Frøoversigten – min foreløbige beholdning

Jomfru i det grønne

Kornblomster, blandede farver

Valmuer, blandede farver

Morgenfruer, almindelige

Morgenfruer, lyserøde

Amarant/rødlilla callaloo

Dagpragtstjerne

Bjergknopurt

Stolt kavaler, magenta

Stolt kavaler, stribede

Hvid tagetes

Vingetobak

Solsikker, blandede farver og størrelser

Digitalis

Natviol

Akelejer

Primula/kodrivere

Stokroser

Dahlier, blandede farver

Høgeskæg

Moskuskatost

Mamelukærme

Edderkoppeplante

Fornøjelsen ved glemsomhed

Det er en fornøjelse at være distræt havenusser. Jeg har nok haft en plan, men den er for længst glemt, så lige nu kommer der uventede skud af løgblomster op allevegne. Nogle er til at genkende som de lange, smalle blade af våriris – og naturligvis disse små dejligheder, som er i gang med at rette de gule hoveder op. Andre bliver en glædelig overraskelse, når resultatet viser sig. Jeg tror, at jeg kan genkende vintergækkerne på deres grågrønlige tone, og jeg ved, at der må være minipåskeliljer, hyacinter, perlehyacinter og krokus. Måske er der endda nogle overlevende tulipaner? Det bliver en fryd at følge.

Erantis hedder i øvrigt vintergäck på svensk. Vintergækker hedder snödroppar.

Blomstring i januar

Juleroser i januar. Min have er aldrig holdt op med at blomstre. I december stod de sidste stauder, morgenfruer og endda gyldenlakker stadig i blomst. Nu har juleroserne overtaget.

Sidste år lavede jeg en logbog, hvor jeg hver uge registrerede udviklingen i altankasser og bede. Den er jeg så glad for i år. Eksempelvis kan jeg se, at der var masser af krokusskud og tulipanskud i januar, men ingen blomster før henholdsvis marts og april. De første staudespirer har jeg noteret en gang i marts.
Det er virkelig nyttigt for en utålmodig sjæl som mig, for jeg var ved at gå ud af mit gode skind over at gå og holde øje med de spirer. Patience, my young padawan. I denne vinter har jeg i øvrigt allerede i slutningen af december set spirer i blandt andet sankthansurt, men det har også været umanerligt lunt.

Jeg har i loggen også noteret en masse nyttige fejltagelser, eksempelvis komplet fejlplacering af yndige tulipaner i et bed, som svuppede af væde i den sene vinter. Tulipanerne kom, men de trivedes tydeligvis ikke. Der kom endda nogle ynkelige persiske vibeæg, som kæmpede for livet, men druknede. Persiske vibeæg foretrækker knastør og lun jord, og bedet var nærmest en mose. De rådnede allesammen og døde. Jeg kendte ikke jordbundsforholdene, da jeg satte dem, men det blev alt sammen noteret.

Hvis du er nybegynder i haven, kan jeg kun anbefale at sætte dig ind i dine jordbundsforholdene og vælge de planter, der trives på det pågældende sted. Anskaf Jane Schuls geniale havebog “Hvilken plante hvor” – det er en bibel. Hvis du sætter hortensia og kattehaler i tør, elendig jord med masser af byggeaffald, kommer du virkelig til at arbejde for dem. Hvis du sætter lavendler og salvie i den samme jord, bliver de lykkelige. I Trekroner er der virkelig tung og våd jord, så jeg må droppe de tørre middelhavsplanter undtagen i stendrænet langs bygningernes mure. Til gengæld kan jeg dyrke lige så mange hortensia, jeg gider.

I løbet af sommeren 2017 plantede jeg i stedet en masse aflæggere af primula i det ovennævnte mosebed sammen med løvefod, iris, hosta, japansk star og eng-nellikerod, og i efteråret satte jeg 60 almindelige vibeæg – de ternede hvide og purpur. Efter mine beregninger burde bedet eksplodere af lysegule kodrivere og blandede vibeæg en gang i begyndelsen af april.