Skønne, søde, milde maj

Åhr, denne her maj, altså 😍 Jeg vil aldrig i seng igen. Luften er aftenblød, og jeg lytter til de sidste solsorte. Dahlierne er flyttet hjem fra vibterhotellet, og vi har plantet de første tyve her til aften – endda en smule tjekket med farvekoordinering og jeg ved ikke hvad. Det bør blive fabülöz til juli-august.

Tulipanerne

Tulipanerne har overgået sig selv, og jeg har elsket de korte, smukke uger, hvor de gik amok. Det har været vidunderligt varmt, så de holdt ikke længe, men de var fantastiske imens. Lyserøde, æggegule, pink og lysrøde med striber i hvidt. Pangfarvede lilla, røde, orange liljeblomstrende. Små, tykke og fyldte. Og så naturligvis El Niño’erne ovenfor – knaldende rødorange, så det ser ud som om der er lagt farvefilter på billedet. Det er der ikke.

Sommerhuset

Vi har knoklet denne vinter og det barske tidlige forår for at gøre sommerhuset brugbart – og det begynder at ligne noget. Vi har fældet ni (9!) træer, savet grene, bundtet grebe, kværnet kviste, skovet krat, flået vildskud op, gravet bede, hakket røddet, ryddet cirka 7.000 m2 skvalderkål og 35 km brændenælder. Vi har fået vabler, revet os på torne, brændt os på brændenælder, slået hul i hovedet, hakket os over foden med spaden, fjernet flåter, været blåfrosne, bandet og svovlet over det pisselortehelvedes buskads og svedt som heste.

Og i weekenden lå jeg på min egen drømmeseng i skyggen i min egen have og betragtede dansende insekter, mens kaninen jumsede rundt i sin 20 m2 indhegning ved siden af og kom med små, tilfredse gnubbelyde. Det var lunt og luftigt og sommer. Jeg var faktisk ret lykkelig og taknemmelig der.

Sidste år gik jeg med vinterfrakke 15. maj. I år må jeg smide sandalerne på arbejde, fordi det er så varmt. Tak, maj – du er tilgivet for en tid.

Og nu kommer stauderne og prydløgene som afløsere for tulipanerne. Jeg har akelejer lige ved udspring overalt. Det bliver så smukt.

Fra skrald til storslået

Fire højbede med tulipaner i bløde sorbetfarver. Jeg er så vild med dem, at jeg falder helt i svime hver dag, når jeg passerer. Sidste år blev de fisket op af Tivolis containere og hjembragt, hvor jeg lod dem visne helt ned, tørrede dem og plantede dem i september. Jeg forstår sådan set godt, at de ikke har tid til den slags i Tivoli, men jeg er heldigvis ikke gartner, og jeg kan godt leve med, at enkelte ikke kommer.

Det ser endda ud til, at der kommer et par allium – se fx til højre i billedet. Ih, det bliver spændende! 😍