I efteråret 2019 stod vi med et støbt fundament, og oven på dette skulle soklen mures. Det virkede egentlig som en overkommelig og lukket opgave, og som du kan se, blev resultatet flot.
Endnu en gang må jeg bare konstatere, at ingen opgave skal undervurderes….
Det er sådan set ikke kompliceret at støbe og mure en sokkel. Det kræver bare enormt meget planlægning og sirlighed.
Inden vi kunne begynde at mure, skulle vi imidlertid støbe en sokkel, som var jævn, oven på fundamentet. Og inden vi kunne støbe, måtte vi fjerne jordbunker for at komme til at arbejde nu var det blevet rigtigt efterår og regnvejr, så der lå omkring 5 tons våd lerjord midt på terrassen.
Dem fjernede handyret sådan:
Lad os sige, at han ikke behøvede mere crossfit den dag.
Vi støbte fundamentet i en grav af støbeplader i den samme bredde som lecablokke.
Jeg havde besluttet, at vi skulle mure af lecablokke, fordi jeg ikke kunne overskue fundablokke med støbt indhold. Det ville komme til at koste omtrent det samme, og lecablokkene var nogenlunde til at håndtere vægtmæssigt. Kun handyret kan bære, og han skulle kunne flytte dem allesammen. Således lecablokke, som vejer 10-12 kg stykket. Dette er i øvrigt et valg, som vi var tilfredse med og ville bruge igen.
Støbearbejdet og blanding af cementen foregik med håndkraft, hvilket vil sige, at jeg hentede spegepølsemadder og handyret knoklede. Men færdigt blev det da.
Og så skulle det lige rettes af i nøjagtig højde nogle dage senere. Handyret blandede og skovlede, og jeg målte målte målte, spændte snore ud, målte, tjekkede og målte. Det her er ikke svært, men kæft det betaler sig at være sirlig. Det var vi så heldigvis fra begyndelsen.
Da vi fjernede støbepladerne og satte de første lecablokke op, kunne vi meget selvtilfredse konstatere, at det ikke bare var i vater men pissemeget i vater
Tricket her er jo, at det ikke bare skal være i vater på langs, men også på tværs, så vi fik motioneret hjernehalvdelene. Men det var det altså også, yay!
Så kom vi endelig i gang med at mure, hvilket faktisk også gik rimelig nemt. Igen, bare tænk på, at vater både gælder på langs og på tværs samt skal tjekkes fra det ene hjørne til det andet og alle andre veje.
Vi lærte undervejs, at det betaler sig at investere i en rigtig lecasav, så det må hermed anbefales. Med sådan en kan man save i blokkene som var det tørt træ. Men så kom udfordringen: Hvor vil vi have døre og den slags? 勞
Jeg havde egentlig foretaget en masse beregninger men nu fangede bordet jo. Jeg måtte i gang med helt nøjagtige mål på vores vinduer og resten af materialerne. Det betød bla, at teenagerne blev udkommanderet en hel efterårsweekend til at måle længde og bredde på lægter, regler og stolper.
Og til sidst måtte vi kaste os ud i det og beslutte, at dørene skulle være sådan her.
Men nemt skulle det jo ikke være, for her satte regnen ind. Jeg ved ikke om du kan huske det, men efteråret og vinteren 2019-2020 var ikke bare våd. Den var pladrende. Sommerhuset var ingen undtagelse, og vores gamle faskiner kunne slet ikke tage regnmængderne, så vi skøjtede rundt. Vi måtte afbryde arbejdet og lægge afløbsrør til at føre vandet væk.
Men endelig blev murerarbejdet da færdigt, og vi kunne tilkalde et pudsesjak af fantastiske familiemedlemmer. De udførte – endnu en gang – et fuldstændigt overmenneskeligt og beskidt stykke arbejde. Det tog tre mand en dag at pudse soklen to gange på alle flader, så den nærmest var tavleglat ❤️
Og så måtte vi kapitulere for regnen og lade byggeriet stå (overdækket) resten af vinteren. Men en dag blev det forår igen, heldigvis.