Fire højbede med tulipaner i bløde sorbetfarver. Jeg er så vild med dem, at jeg falder helt i svime hver dag, når jeg passerer. Sidste år blev de fisket op af Tivolis containere og hjembragt, hvor jeg lod dem visne helt ned, tørrede dem og plantede dem i september. Jeg forstår sådan set godt, at de ikke har tid til den slags i Tivoli, men jeg er heldigvis ikke gartner, og jeg kan godt leve med, at enkelte ikke kommer.
Det ser endda ud til, at der kommer et par allium – se fx til højre i billedet. Ih, det bliver spændende! 😍