Kategori: Forår

Ventetid, mens jorden er frysetørret

Foto: Retning mod vest. Til venstre monsterhøje birketræer i sydskellet. Fjernest handyr under birken i vesthjørnet. Marts 2018.

Jeg sidder med kaffe og en strålende solopgang lige i ansigtet og hører Cornelis Vreeswijk. Det kunne være værre. Den sibiriske blæst (chillfactor cirka -15) gør det ellers en anelse vanskeligt at nyde foråret lige nu, og jeg er indebrændt utålmodig for at komme i jorden. Udenfor omkring Sidselsminde står små stædige tuer af vintergækker, som jeg nåede at flytte, inden kulden for alvor slog til. De har heldigvis overlevet den barske behandling at blive flyttet inden blomstringen, og de skal få lov at befolke jorden i hele min udsigt fra stuevinduerne.

Kriterier: Spiseligt. Senere udvælger jeg efter, at det også skal passe til en dansk naturhave.

Mens jeg venter på foråret, laver jeg lister. Sommerhushaven er som tidligere nævnt overgroet som et gammelt eventyrslot, hvor tiden er stået stille i årtier. Vi har fældet de første fistne træer, som stod alt for tæt og nærmest var bare bortset fra en lille dusk grene otte meter oppe. De lignede træernes svar på en nytårsraket fra Harald Nyborg. Desuden har vi ryddet ud i det tætte krat af selvsåede hasselbuske, som takket være havens flittige egern skyder op over det hele.

I stedet har jeg plantet paradisæbletræer, rød hyld, mahonie og nogle små nåletræer, som kan blive holdt i ave i de kommende år. Dertil skal der så småningom komme bærbuske, blomstrende træer og vilde skovbundsplanter, som vi selv eller dyrene kan spise. Vilde planter fra den dansk natur – hæg, slåen, havtorn, pil, primula, ramsløg osv. Og så ryger nogle af de kolossale birke altså. Der står flere birketræer på 25 meter lige i vores sydsol, og hvor flotte og sunde de end er, kommer de godt nok til at tage meget af lyset, når bladene kommer.

Februarfrost og søgen efter liv

Det ser ud til, at der er frost på vej, og det huer mig ikke. Man kan dårligt beklage sig over frostvejr i begyndelsen af februar, men nu har guerillahaven jo skud og knopper over det hele, fordi det hidtil har været så lunt. Jeg håber, at de klarer sig.

Hvis De har en manisk haveejer i husstanden, og vedkommende i øjeblikket glor intenst ned i jorden, kan jeg berolige Dem med, at at dette formentlig årsagen:

Er der liv??

Og det er der. Det øverste billede er en rød sankthansurt, som er i gang med at sende følere ud. Jeg har også set skud i blandt andet akelejer og anisisop, og primulaerne er allerede stærkt på vej. Og så er der jo alle skuddene af krokus, hyacinter, tulipaner, påskeliljer, skilla, fuglemælk og perlehyacinter – foruden de erantis og vintergækker, som allerede er kommet op.

Fik jeg nævnt vintergækkerne?! <3 Oh dear, jeg ender som galanthofil. Jeg craver vintergækker lige nu. De lyser så fint op mod den gråbrune jord med både blade og hvide blomster. Jeg er ret ligeglad med specielle sorter med særligt lange kronblade og gul knop og hvad ved jeg. Jeg vil bare have mange! Det har jeg desværre ikke endnu, men efterhånden må jeg formere min eksisterende bestand og rage nogle flere til mig. De står i små spirende totter i mit nærmeste bed, og jeg hepper hver dag på dem.

Kom nu, kom nu, kom nu…!

Forberedelser til juniblomstring

Jeg googler lige nu variationer over temaet “blomster i maj og juni”. Det føles helt åndssvagt, for det burde være det tidspunkt, hvor der var fuldt flor i haven, men sidste år havde jeg en utålmodig stilstand  i forsommeren, hvor løgene var blomstret af. Det så lidt træls ud med bar jord, slatne krokusblade og strittende, hovedløse tulipanstilke.

I efteråret såede jeg derfor studenternelliker og nogle enkelte hvide kongelys, som nu venter i småpotter på altanen. Desuden må jeg supplere med nogle sommerblomster, som kan lyse op, indtil stauderne kommer. Min nabo havde sidste år nogle søde, lyserødlige morgenfruer, som jeg fik frø af (formentlig Bronzed Beauty), og de burde også kunne times til juniblomstring.

Jeg håber, at det kan lykkes at dyrke mine lysende koboltblå bjergknopurt, som jeg fik taget frø af sidste år. Den blå farve er helt fænomenal. Imidlertid har jeg kun én plante, som jeg reddede fra massakre, før boligselskabet “klargjorde” en af gårdhaverne til den næste beboer – læs: jævnede den med jorden. Bjergknopurten burde kunne sås til april og i teorien blomstre allerede til juni, selv om den er en staude.

Frøoversigten – min foreløbige beholdning

Jomfru i det grønne

Kornblomster, blandede farver

Valmuer, blandede farver

Morgenfruer, almindelige

Morgenfruer, lyserøde

Amarant/rødlilla callaloo

Dagpragtstjerne

Bjergknopurt

Stolt kavaler, magenta

Stolt kavaler, stribede

Hvid tagetes

Vingetobak

Solsikker, blandede farver og størrelser

Digitalis

Natviol

Akelejer

Primula/kodrivere

Stokroser

Dahlier, blandede farver

Høgeskæg

Moskuskatost

Mamelukærme

Edderkoppeplante

Fornøjelsen ved glemsomhed

Det er en fornøjelse at være distræt havenusser. Jeg har nok haft en plan, men den er for længst glemt, så lige nu kommer der uventede skud af løgblomster op allevegne. Nogle er til at genkende som de lange, smalle blade af våriris – og naturligvis disse små dejligheder, som er i gang med at rette de gule hoveder op. Andre bliver en glædelig overraskelse, når resultatet viser sig. Jeg tror, at jeg kan genkende vintergækkerne på deres grågrønlige tone, og jeg ved, at der må være minipåskeliljer, hyacinter, perlehyacinter og krokus. Måske er der endda nogle overlevende tulipaner? Det bliver en fryd at følge.

Erantis hedder i øvrigt vintergäck på svensk. Vintergækker hedder snödroppar.