Chilier smager forskelligt.
De første sekunder kan de smage så vidunderligt som tropisk frugt, som citrus, som friske ærter, som aloe vera eller som en sød drink med paraply – lige inden de smækker én over tungen med en elastik og får svælget til at gispe automatisk efter luft. De sekunder er det, man lever for som chilifan, og man tager lykkeligt de brændende flammer med i handlen bare for at opleve dem.
Vinterbadere har det nok på samme måde. Det er selvpåført og henrivende ubehag, som er det hele værd… to gange. Jeg er sikker på, at det er direkte dopaminudløsende, i hvert fald ved indtagelsen.
Det her opdager man dog sjældent, før man selv begynder at kaste sig ud i dyrkningen. Udvalget i supermarkederne er enten milde eller stærke og typisk grønne eller røde, aflange jalapeno-typer.
Jeg har tygget mig igennem en del af dem og de er godt nok ikke beregnet til at få befolkningen til at elske chili. De smager som peberfrugter, som regel nærmest uden styrke og i bedste fald stærkt, så man i det mindste kan bruge dem i madlavning. Aroma er der ikke megen af. Slet ingen lykke.
Men det er der altså ved rigtige chilier. De kan være bitre, citrusagtige, søde og nærmest som ananas. Duften af en habanerochili, som man lige har skåret over, er frugtagtig og lige så kraftig som basilikum og går op i en højere enhed med koriander – ligesom tomater og basilikum er skabt for hinanden af guds engle. Jeg dyrker chilier, som får øjnene til at løbe i vand, og skønheden og smagen ved små blanke eller vortede brune, orange, knaldgule, røde eller ferskenfarvede chilier er to die for.
Så forstår man pludselig, hvordan mexicanerne kan lave så vidunderlig mad og hvordan de der hot sauces fra sydstaterne kan have smag. Det er ikke bare tilsætningsstoffer, det er selve råvaren, som er helt forskellig fra de grønne, kedelige jalapenoer fra Brugsen. (COOP, op jer! I kan jo godt med andre slags grønt!)
Nu er du måske blevet nysgerrig og ærgrer dig over, at du ikke dyrkede chili i foråret. Det er der imidlertid råd for, og som med så meget andet skal du bevæge dig væk fra dagligvarebutikkerne. De sælger afgrøder fra industrien, som producerer så meget som muligt og ikke så godt som muligt.
I stedet kan du begive dig ned på dit lokale grøntmarked eller finde en chilinørd i området (hvis du er i Odsherred, kan du fx finde mig, men mit udvalg er ikke så stort endnu, vent nogle uger). De kommende måneder er der gode muligheder. Jeg fandt selv lykken på en torvedag, hvor en fyr havde mindst 30 sorter med og fortalte passioneret om dem alle. Jeg købte et udvalg, gispede og spruttede mig igennem dem og blev aldrig det samme menneske igen.
Jeg dyrker fem slags habanero, inkl en Dulce, som er helt uden styrke, knaldgule, vidunderlige citronchili, hængende Aji, strittende lilla Christmas Pepper, som mest er dekoration, og røde og brune Bhut Jolokia, som flammer, så selv Chili-Klaus til at nikke anerkendende. Planterne er smukke og helt forskellige lige fra høje, spinkle paraplyer til lave tykke buske med brede, blanke blade.
Chilier er planter til drivhus eller vindueskarmen, det er der ingen diskussion om. De elsker sol og varme, og det giver ikke ret stor mening at forsøge sig med et par af de pjaltede, som har stået og frosset i blæsten udenfor Silvan. Du skal bruge et drivhus og forkæle dem, for de kommer fra troperne og elsker 30 grader.
Jeg har mine chilier i et lille drivhus bestående af gamle vinduer rundt om en palle, og det fungerer faktisk udemærket selvom sommeren har været kold. Årets helt store projekt er at bygge et orangeri, hvor jeg kan dyrke dem. Det bliver først helt færdigt til næste års afgrøder, men det gør ikke noget. Chiliplanter kan overvintre, hvis man har et lyst og køligt sted, eksempelvis et sommerhus, som bliver holdt frostfrit. Jeg har mine planter i store gulvkrukker, og de er 60-70 cm høje med træagtig stamme.
Spørg mig gerne ovre på Instagram @signe.lund , hvis du er nysgerrig, men lidt nervøs om chilier.