Det er en fornøjelse at være distræt havenusser. Jeg har nok haft en plan, men den er for længst glemt, så lige nu kommer der uventede skud af løgblomster op allevegne. Nogle er til at genkende som de lange, smalle blade af våriris – og naturligvis disse små dejligheder, som er i gang med at rette de gule hoveder op. Andre bliver en glædelig overraskelse, når resultatet viser sig. Jeg tror, at jeg kan genkende vintergækkerne på deres grågrønlige tone, og jeg ved, at der må være minipåskeliljer, hyacinter, perlehyacinter og krokus. Måske er der endda nogle overlevende tulipaner? Det bliver en fryd at følge.
Erantis hedder i øvrigt vintergäck på svensk. Vintergækker hedder snödroppar.
Porrer hedder purjolök og purløg hedder gräslök.. alt er ikke det samme på de to sprog
Fint billede af de tidlige erantis. Formentlig kan du også spejde efter et enkelt erantisblad, når frøene fra sidste år begynder at materialisere sig. Så kan du regne ud, hvor tæpperne dukker op om et par år.
Evindelig og betagende cyklus
inspireret af dine erantis var jeg lige rundt at tjekke, og ganske rigtigt, så titter de også op hos mig.
Mange andre skud er også på G.. 1 time mere dagslys..
🙂 <3