Tag: kodrivere

Blomstring i januar

Juleroser i januar. Min have er aldrig holdt op med at blomstre. I december stod de sidste stauder, morgenfruer og endda gyldenlakker stadig i blomst. Nu har juleroserne overtaget.

Sidste år lavede jeg en logbog, hvor jeg hver uge registrerede udviklingen i altankasser og bede. Den er jeg så glad for i år. Eksempelvis kan jeg se, at der var masser af krokusskud og tulipanskud i januar, men ingen blomster før henholdsvis marts og april. De første staudespirer har jeg noteret en gang i marts.
Det er virkelig nyttigt for en utålmodig sjæl som mig, for jeg var ved at gå ud af mit gode skind over at gå og holde øje med de spirer. Patience, my young padawan. I denne vinter har jeg i øvrigt allerede i slutningen af december set spirer i blandt andet sankthansurt, men det har også været umanerligt lunt.

Jeg har i loggen også noteret en masse nyttige fejltagelser, eksempelvis komplet fejlplacering af yndige tulipaner i et bed, som svuppede af væde i den sene vinter. Tulipanerne kom, men de trivedes tydeligvis ikke. Der kom endda nogle ynkelige persiske vibeæg, som kæmpede for livet, men druknede. Persiske vibeæg foretrækker knastør og lun jord, og bedet var nærmest en mose. De rådnede allesammen og døde. Jeg kendte ikke jordbundsforholdene, da jeg satte dem, men det blev alt sammen noteret.

Hvis du er nybegynder i haven, kan jeg kun anbefale at sætte dig ind i dine jordbundsforholdene og vælge de planter, der trives på det pågældende sted. Anskaf Jane Schuls geniale havebog “Hvilken plante hvor” – det er en bibel. Hvis du sætter hortensia og kattehaler i tør, elendig jord med masser af byggeaffald, kommer du virkelig til at arbejde for dem. Hvis du sætter lavendler og salvie i den samme jord, bliver de lykkelige. I Trekroner er der virkelig tung og våd jord, så jeg må droppe de tørre middelhavsplanter undtagen i stendrænet langs bygningernes mure. Til gengæld kan jeg dyrke lige så mange hortensia, jeg gider.

I løbet af sommeren 2017 plantede jeg i stedet en masse aflæggere af primula i det ovennævnte mosebed sammen med løvefod, iris, hosta, japansk star og eng-nellikerod, og i efteråret satte jeg 60 almindelige vibeæg – de ternede hvide og purpur. Efter mine beregninger burde bedet eksplodere af lysegule kodrivere og blandede vibeæg en gang i begyndelsen af april.

De stjaalne Kodrivere

Jeg har begået et plantetyveri af den tilladelige slags. Som udgangspunkt er jeg ellers fundamentalistisk med de vilde planter: Jeg vil kun tage frø, resten må naturen have lov at beholde, for ellers kunne vi hurtigt få ryddet anemoneskovene, engene osv. Men her i mit område er bulldozerne på vej til en byggetomt, og jeg har derfor været forbi for at evakuere planter, inden det hele bliver forvandlet til jord og beton. Det blev til en cykelkurv med kodrivere, og så håber jeg, at de vil indrette sig hos mig.

På byggetomten vokser også dagpragtstjerner, som jeg som tidligere nævnt elsker, når de blomstrer i tæppevis her i skærsommeren. For mig er de lige så vidunderlige som hyld og lupiner, hvoraf sidstnævnte i hvert fald delvis bliver betragtet som en ukrudtsplante. Sådan en skrænt med lupiner og dagpragtstjerner bliver jeg helt henført af. Dem behøver jeg dog ikke grave op og plante igen – dagpragtstjerner skal nok så sig selv fra de frø, jeg kan skaffe.

Men kids? Don’t try this at home. Lad være med at gå ud og grave vilde planter op, ikke? Lige præcis primula kan man til nød dele og tage halvdelen af, men lad som udgangspunkt blomsterne stå, der hvor de skal være. Hvis de bliver massakreret af en byggeplads, er det dog noget andet.