Det ser ud til, at der er frost på vej, og det huer mig ikke. Man kan dårligt beklage sig over frostvejr i begyndelsen af februar, men nu har guerillahaven jo skud og knopper over det hele, fordi det hidtil har været så lunt. Jeg håber, at de klarer sig.
Hvis De har en manisk haveejer i husstanden, og vedkommende i øjeblikket glor intenst ned i jorden, kan jeg berolige Dem med, at at dette formentlig årsagen:
Er der liv??
Og det er der. Det øverste billede er en rød sankthansurt, som er i gang med at sende følere ud. Jeg har også set skud i blandt andet akelejer og anisisop, og primulaerne er allerede stærkt på vej. Og så er der jo alle skuddene af krokus, hyacinter, tulipaner, påskeliljer, skilla, fuglemælk og perlehyacinter – foruden de erantis og vintergækker, som allerede er kommet op.
Fik jeg nævnt vintergækkerne?! <3 Oh dear, jeg ender som galanthofil. Jeg craver vintergækker lige nu. De lyser så fint op mod den gråbrune jord med både blade og hvide blomster. Jeg er ret ligeglad med specielle sorter med særligt lange kronblade og gul knop og hvad ved jeg. Jeg vil bare have mange! Det har jeg desværre ikke endnu, men efterhånden må jeg formere min eksisterende bestand og rage nogle flere til mig. De står i små spirende totter i mit nærmeste bed, og jeg hepper hver dag på dem.
Det er simpelthen så fedt, at mine naboer hopper med på forskønnelsen. Uden at sige noget til mig lejede et par andre beboere en trailer efter mit seneste raid og kørte tre læs kvas og grene på genbrugsstationen.
Jeg har igen haft en weekend med lettere arbejdsmani, men trods alt ikke så meget som sidst. Nu har jeg kastet mig over naturhøjen, som vi har på fællesområdet, for den kan jeg se fra mit vindue. Højen er groet fuldstændig til i langt, tørt græs, og jeg brugte nogle weekendtimer på at flå døde græstotter op og klippe tuer ned til 5 cm. Det er nok lidt svært at se på billedet, men jeg har ryddet omkring 50 m2 høj for langt, vådt græs.
Denne øvelse virker på den afrikanske savanne, hvor forskellige flokke af græssende dyr vandrer hen over sletterne og græsser tuerne længere og længere ned, så der bliver lys og luft til de nye skud. Jeg kan ikke huske rækkefølgen, men gazellerne kommer vist nok til sidst og nipper græsset helt ned til sokkeholderne. SÅ spirer det, og hele savannen bliver grøn. Jeg håber, at det også virker på en græshøj i nordisk klimazone. Der gemte sig i hvert fald en del grønne skud under de 10 cm kvælende græsfilt, som hele højen er indhyllet i.
Her skal der naturligvis være blomster. Jeg gider dog ikke anlægge et elegant staudebed på højen, som ligger lige op ad boldbanen og legepladsen og skal kunne tåle noget mishandling. Den er bedre tjent med at blive prærie eller et blomstrende vildnis med enkelte organiserede indslag. Sidste år fik jeg nogle solhat fra Tivoli (gule, formoder jeg, men de var afblomstret ved ankomsten), og de blev højens første beboere. I det tilstødende læhegn har jeg fundet en velvoksen sankthansurt, som jeg fluks har gravet op og taget små nye planter af. Den er vist ret hårdfør og fremfor alt gratis.
Jeg er ret forelsket i Piet Oudolfs haver (billedgoogle og drøm!), men forudsætningen her er som sagt en brugshave med begrænsede ressourcer. Jeg har flyttet nogle knaldgule følfod om fra den modsatte side af højen, og jeg har hentet en masse små kimplanter af rundbladet storkenæb omme fra græsplænen ved kaninen. Deromme er de spredt ukrudt, men her kan de få lov at blive til en lyslilla/rosa plet rundt om de nyetablerede sankthansurt. Det ser ikke ud af så meget endnu, men til sommer burde det blive fint.
Vildnisbed med følfod, lysegrønne sankthansurt og små rundbladet storkenæb
Desuden har jeg lidt modvilligt sået morgenfruer på et større område og lidt mere villigt kornblomster på et andet større område. Jeg bryder mig ikke særligt om morgenfruer, men de må siges at være nemme og lyse godt op. Højen ligger et pænt stykke fra alles vinduer, så den skal ikke ligefrem beskues på mikroplanet. Store og farvestrålende partier er bedre.
Jeg har masser af valmuefrø tilbage og både jomfru i det grønne og fattigmandsorkidé i skuffen til når vejret bliver lidt lunere. Det bliver ikke så douche og Piet Oudolf, men det giver noget bedre forhold for bier, sommerfugle og blomsterbuketter end den der døde græsørken. Hvis der så ryger en fodbold ind i blomsterne, må de rejse sig igen.
