Tag: kulde

Maj er vågnet i guerillahaven

Så blev det endelig lunere, og dermed har jeg kunnet komme videre med at plante ud fra drivhuset aka. soveværelset. Den sidste del af april og første del af maj har været så kold, at jeg hverken har kunnet plante de sarte planter ud, så nye ting eller være udenfor uden vinterfrakke og vanter, så der har ikke rigtigt været andet end brok at blogge om. Seriøst, hvad sker der for, at der ikke er nyheder i en have hele den første halvdel af maj?! Se bare billedet herover – kold, våd jord og lukkede tulipaner :/

Men NU er der sket ting i Signes lund. Siden weekenden har jeg været i gang med at flytte ud og afhærde småplanter, og de fleste er foreløbig overlevet. Listen omfatter (bl.a.):

15 lyserøde tallerkensmækkere

20 limegrøn vingetobak

20 pink vingetobak

20 edderkoppeplante

10 blandede lathyrus

8 mamelukærme

4 hvid tagetes

2 violette klatreranker, som er nået to meter i højden og bare ikke kan stå i vinduet længere

Limegrøn vingetobak klar til udplantning.

En del af det er røget i bedene, men jeg har stadig en mellemstation på altanen, hvor jeg kan pylre om de helt små lidt endnu.

Desuden er min engletrompet rykket udenfor – og den er ved at sætte blomster! Jeg er lige ved at implodere af stolthed.

De første tulipanbede er blevet ryddet for afblomstrede tulipaner. Jeg har møjsommeligt taget løgene op og sorteret dem efter farver og lagt dem til tørre. Det er formentlig sådan noget, man kun får gjort de første år, mens man stadig er ambitiøst genbrugs-guerillahavemenneske. Løgene har klaret sig forbavsende godt i betragtning af, at de har stået i sump, men jeg vil nu alligevel flytte dem et andet sted hen til næste år.

Det har været helt trist at gå og se på bedene de seneste par uger, for efter det første løgflor er det blevet grå og kedelig maj med bar jord, mens stauderne stadig er små. Det går jo ikke – det er meningen, at maj skal være årets store brag – så jeg må lige have det in mente, når jeg planlægger den kommende forårssæson.

I det mindste har det sene tulipanbed leveret et flammehav i en uges tid nu. Det holder så til gengæld fantastisk, fordi det har været så koldt. Noget godt er der da at sige om det.

Flammende El Niño-tulipaner (med bi) #nofilter

Og de første porcelænsyndige akelejer er begyndt at blomstre <3

Blå akeleje fra Tivoli, maj 2017. Kun 10 cm høj? Sært.

Kulde og pladsproblemer

Et af mine primære problemer ved guerillaprojektet er plads. Lige nu er mit soveværelse ved at eksplodere af utålmodige småplanter, som skal afhærdes, før de kan komme ud. Jeg mangler i den grad et drivhus eller lignende, hvor jeg kan stille dem og arbejde, men vi må ikke etablere permanente løsninger på området. Det sætter en naturlig begrænsning for, hvor meget jeg kan få i gang ad gangen, så jeg håber, at jeg snart kan få plantet urskoven ud og komme i gang med at så på friland.

Hvis det for Fanø snart kunne blive lidt lunere, kunne jeg begynde at afhærde nogle af dem på altanen, men der er tilsyneladende en korrelation mellem mine forsøg og vejret: Når jeg stiller småplanter ud, kommer der en voldsom haglbyge. Tag dig dog sammen, vejr.

Jeg blev for nylig spurgt, om jeg ikke havde eksempelvis stiklinger stående over det hele, når jeg nu gik og ragede sådan til mig fra andres haver, og ehm… jo. Jeg har cirka ti meter stiklingepotter stående nede langs det ene cykelskur og i desuden stiklinger i bedene. Kornel, brombær, sommerfuglebusk, forsythia, kirsebærkornel, japansk kirsebær og benved er nogle af de buske, jeg prøver at stiklingeformere. Jeg har også lavet stiklinger af hindbær, hvilket man ifølge bøgerne ikke kan, men de er nu sprunget ud alligevel.

Kulde og dahlier = æv

Jeg var for nylig ude at hente mine dahliaknolde (eller georginer om man vil) på vinterhotellet, fordi marts jo var så fin og lun – og så skal jeg ellers love for, at jeg siden har måttet rende og pylre. Da jeg først havde fået dem op af kassen, sorteret og gjort ved og plantet dem i henholdsvis potter og en stor, lys spirekasse på altanen, blev det frost. Og ikke bare frost – der har i den forgangne uge været både hagl og snebyger, rusk og storm. Mine stakkels knolde er således blevet taget ud af en kedelig, kølig og stabil temperatur i udhuset til nogle temperatursvingninger på 20-25 grader fra middagssol til morgenfrost. Argh.

Jeg har været ude med tæpper og puttet potterne som babyer, lagt låg på flamingokassen og glemt at tage det af igen, taget det af og glemt at lægge det på igen, overtrukket potterne med plasticposer med hul, kommet hjem om eftermiddagen til helt tilduggede potter, som gispede efter vejret og kommet ud om morgenen til helt udækkede potter, som jeg havde glemt at overdække igen. Forleden var jeg væk i et døgn, mens det haglede og sneede, og potterne stod ubeskyttet imens.

For lidt siden har jeg været ude at hælde vand ud af flamingokassen, så alle knoldene rullede rundt, fordi jeg havde overset, at der ikke var dræn i bunden, så det nok havde været smart med et låg mod regnen i nat.

Suk.

Det er nu stået på i nogle uger, og jeg er ærligt talt i tvivl om, om der nogensinde kommer planter ud af det. Man kan købe spirende dahliaknolde til en tyver i Fakta og fire færdige planter til en halvtredser i Bauhaus, og det er sgu snart nemmere end alt det her roderi. Når jeg alligevel prøver, er det naturligvis, fordi der er gået lidt sport i det. Knoldene kom hjem fra Tivoli i efteråret – store som håndbolde og med stængler så tykke som grene – og de havde vist nok båret store, flotte pink kaktusformede blomster (det er dem, der stritter). Det var i hvert fald dem, jeg lagde mærke til derinde. Det kunne være så fedt at få netop dem til at lykkes herude, men ellers dropper jeg det. De små forkølede fra byggemarkedet er ikke det samme.

Og der ER spirer i dahliapotterne. Jeg tør bare ikke rigtigt tro på det endnu. Måske får jeg to i år… Jeg håber!